Dild har en frisk aromatisk duft og pikant krydret smag. Både
blade, blomster og frø kan anvendes i madlavning. Anvendes som pynt på
smørrebrød, på nye kartofler og til gravad laks. Prøv også dild i salater,
saucer, eller kryddersmør. Indeholder A-vitamin.
Dild er en enårig urt af skærmplante-familien. Dild er i
familie med fennikel og persille, og dens blade har store lighedstræk med
fennikel. Planten kan blive op til en meter høj. Det er den eneste art i
slægten Anethum.
Dild. Engelsk: Dill weed. Latin: Anethum graveolens
Sæson: Dansk: hele året. Import: hele året
Holdbarhed: 6-7 dage ved 2-6 °C
Anvendelse: Anvendes til gravning, fisk og skaldyr, nye
kartofler, æggeretter, grønt drys, salater og i kryddersmør.
Frisk dild mister smagen ved varmepåvirkning, så den skal først tilsættes varme
retter til sidst.
Frysning: Ja, hakkes før frysning. Smuldres uoptøet lige
inden brug i en plastpose.
Ofte er der mere dild end man kan følge med til at bruge, og
så er det både let og hurtigt lige at komme overfloden i fryseren til
vinterbrug.
Dild stammer oprindeligt fra det sydlige Asien, men har
været dyrket omkring Middelhavet siden oldtiden som både medicin- og
krydderplante.
Det er en 80-120 cm høj plante af skærmplantefamilien med dobbelt fjersnitdelte
blade og gule blomster i skærme.
Den karakteristiske dildsmag skyldes indholdet af dildolier,
der gør plantens blade eminente som det grønne drys og i fiskeretter og saucer.
Dild er meget ethylenfølsom.
Opskrifter med Dild
Tilbage til Råvarer.