Aftensmad Hovedret Vildt. Arbejdstid: 35 min. Skal trække: mindst 12 timer Kogetid: ca 45 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Dyreragout:
750 g skært dyrekød
af bov eller hals
50 g smør eller 1
skive fed bacon
500 g champignon
eller blandede svampe
50 g smør
Marinade:
4 dl rødvin
1 porre
1 gulerod
4 skalotteløg
1 laurbærblad
1 kvist timian
5 peberkorn
5 enebær
Sauce:
2½ dl
(vildt)bouillon
8 skalotteløg
evt. 1 fed hvidløg
2 spsk hvedemel (20
g)
2 dl (piske)fløde
salt og peber
*
Sådan laves Dyreragout:
1. Skær det
afpudsede kød i terninger og læg dem i en skål sammen med de istandgjorte,
delte grønsager, skalotteløg, laurbærblad, timiankvist, de hele peberkorn og de
knuste enebær.
2. Hæld rødvinen
over kød, grønsager og krydderier og lad det trække i marinaden mindst 12 timer
på et køligt sted.
Vend kødet et par
gange under marineringen.
3. Tag kødet op af
marinaden og tør det.
Si marinaden og sæt
den til side.
4. Skær baconen i
små terninger og smelt fedtet af dem i en gryde, eller varm smørret i gryden.
5. Hak skalotteløgene
til saucen groft og svits dem i baconfedtet (smørret).
Brun herefter
kødstykkerne godt på alle sider.
Tilsæt eventuelt
finthakket hvidløg og svits yderligere et øjeblik.
6. Drys melet over
og rør godt i gryden, til det er ensartet brunt.
7. Kog 2½ dl af den
siede marinade sammen med bouillonen i en gryde.
Lad det koge 5 min.
for jævn varme uden låg.
8. Hæld
bouillonblandingen i gryden og smag, om der mangler salt og peber.
Lad retten småsnurre
under låg, til kødet er mørt, ca 45 min.
9. Gør imens
svampene i stand, se Champignon.
Skær dem i skiver og
svits dem i smør på en pande.
10. Rør fløden i
ragouten, når kødet er mørt.
Det er ikke sikkert,
at al fløden skal bruges.
Saucen skal være
pænt brun og smage kraftigt, så man må prøve sig frem.
Kog ragouten igennem
og smag endeligt til med salt og peber.
11. Anret i et
halvdybt fad og fordel svampene herover.
Pillekartofler,
kartoffelmos, ris eller (bånd)spaghetti klæ'r alt sammen her.
Tips: Kartoffelmosen kan eventuelt iblandes 1/3
selleripuré. Det forbedrer retten at bruge vildtbouillon. Er der ikke ben og
afpuds nok, kan det suppleres med en skive okse- eller kalveskank (som til Osso
buco), eller man kan købe billigt, ureelt vildtkød og -ben hos vildthandleren.
Se Fond, brun.
Kan fryses.
Holdbarhed: 2-3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Dyrekød
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------