En fornem pastaret i al sin enkelhed. Den får herlig smag af frisk basilikum og parmesanost, toppet med valnødder. Kyllingebouillon
erstatter fløde og cremefraiche.
Forberedelse 10 min. Tilberedning 10 min. 4 portioner
# Ingredienser
½ dl hakkede valnødder
400 g pasta, fettuccine
2 fed hvidløg
2 dl kyllingebouillon
1 knivspids finthakket chili
1½ dl strimlet frisk basilikum
1 tsk friskkværnet sort peber
1 dl reven parmesanost
* Tilberedning
1. Sæt ovnen på 225 °C og rist valnødderne ca. 5 min. i
ovnen.
Hold godt øje med dem, så de ikke brænder på.
2. Kog pastaen efter pakkens anvisninger.
Pastaen skal være "al dente", altså give lidt
modstand til tanden.
3. Pil og hak hvidløget.
Varm bouillonen i en gryde.
Tilsæt hvidløg og chili.
Lad det koge 2 min og tag det fra varmen.
4. Lad pastaen løbe af i et dørslag.
5. Hæld pastaen op i en stor serveringsskål og hæld
bouillonen over.
Rør basilikum og sort peber i.
Drys parmesan og valnødder over. Server straks.
VARIATION
Denne ret kan varieres i det uendelige med forskellige slags
grønsager.
Bland fx 2 dl hakket peberfrugt eller spinat i under trin 3.
Pastaen fungerer fint som hovedret, men er også godt
tilbehør til fx kylling.
Fettuccine med nødder:
Pr. portion: Energi: Kcal 430 = kj 1804
Kulhydrat 75 g Protein 23 g Fedt 14 g (23%) Fibre 6 g
• Pasta indeholder meget kulhydrat.
Tips:
Striml basilikummen ved at lægge mange blade
ovenpå hinanden og med kniven skære alle
bladene lige over på en gang.
Pastatangen er et godt redskab, når pastaen skal serveres.
Den river ikke pastaen i stykker, så let som almindeligt
bestik gør.
Se alle de bedste opskrifter med Pasta/nudler eller Ris/bønner/gryn
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.