Mojo verde er en mild dip, der både kan spises med grillet kød eller fisk, og som kommer i mange forskellige varianter i spansktalende lande.
Tilbered gerne din mojo en uge før, den skal bruges, så
smager den af mest! Den holder sig fint i køleskabet i et glas med låg.
# Ingredienser til grøn mojo:
2 grønne peberfrugter
¾ bundt frisk koriander
4 fed knuste
hvidløg
1½ dl hvidvinseddike
½ dl olie
1 tsk stødt spidskommen
salt og friskkværnet peber
*
Sådan laver du grøn mojo:
Skyl og rens peberfrugterne.
Skær dem i grove stykker, og blend dem godt i en
foodprocessor.
Tilsæt koriander og hvidløg, og blend igen.
Tilsæt eddike og olie, og blend til en let tyk konsistens.
Smag til med spidskommen, salt og peber.
TIPS: Mojoen
smager fremragende både varm (fx vendt med friskkogt pasta) og kold (fx til
sprøde grønsager, knækbrød og salte kiks).
Mojo som udtales Måkro med et næsten stumt K eller Moho som
de indfødte siger, er en autentisk & delikat sauce fra De Kanariske Øer.
... Ordet Mojo er spansk og betyder i virkeligheden flydende. Der er mange
forskellige Mojo'er som oprinder fra blandt andet Caribien, Cuba, Nord Afrika
og Spanien.