Aftensmad Hovedret Arbejdstid: ca 30 min. Stegetid: ca 50 min. Marinering: 3-4 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer
# Ingredienser
til Hønsekødsgryde med tomater og peberfrugt:
1 ung høne (ca 1,5 kg)
Marinade:
3 løg
2 fed hvidløg
2 dl citronsaft
salt og hvid peber
Endvidere:
4 tomater
1 løg
25 g smør
1,5 dl vand
salt og peber
1 grøn peberfrugt
1 spsk hvedemel
1 bdt persille
*
Sådan laves Hønsekødsgryde med tomater og peberfrugt:
1. Gør hønen i stand og gå den efter for fjerposer, halsårer
og lign.
Del den i 6-8 portionsstykker. Se And,
istandgøring og udtagning
Marinade:
2. Pil løgene og hak dem fint.
Pil hvidløgsfeddene. Hak dem fint eller knus dem.
Bland løg og hvidløg med citronsaft. Krydr med salt og
peber.
3. Hæld marinaden over hønsekødet.
Lad det marinere mindst 3-4 timer.
Vend kødet af og til, så alt kommer i forbindelse med marinaden.
4. Skold tomaterne og flå dem. Pil løget og skær det i
skiver.
Tag hønsestykkerne op af marinaden og tør dem.
5. Lad smørret blive gyldent i en gryde.
Brun hønsekødstykkerne. Tag dem op.
Brun løgene let i gryden og læg hønsestykkerne tilbage i
gryden.
Kom tomaterne og vandet i og krydr med salt og peber.
Lad retten snurre ved svag varme i 40 min.
6. Befri imens peberfrugten for kerner og frøstol. Skær den
i tynde ringe.
Kom dem i gryden og lad retten snurre endnu 10 min.
Smag til med salt og peber.
7. Rør melet glat med lidt koldt vand.
Jævn retten hermed og lad den koge et par min.
Skyl, tør og hak persillen. Drys den over ved serveringen.
Server løse ris til.
Tips: Marinaden kan krydres med lidt friskhakket
basilikum.
Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder.
Se flere
opskrifter med Høne
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------