Fad med høne eller
poulard, gulerødder og champignon med flødesauce ... Her er en lækker
opskrift på fad med høns, der også indeholder porre og persille
Til 6 personer.
Tilberedningstid: ca ½ time. Kogetid: 1½ time. Ikke fryseegnet
# Ingredienser
1 høne eller poulard
3 kogte gulerødder
2 kogte porrer
500 g champignon
2 spsk smør
1 bdt persille
Sauce:
3 spsk smør eller
margarine
3 spsk hvedemel
4 dl hønsekødsuppe
2 dl fløde
2 spsk citronsaft
salt og peber
* Tilberedning
1. Kog den
istandgjorte høne i vand tilsat salt og hele peberkorn i 1½-2 timer.
Del hønen i portionsstykker og skær ben og brusk fra.
Fjern også skindet.
Skær hønsekødet i små stykker.
Skær gulerødderne i
små tern og skær de kogte porrer i skiver.
Rens champignonerne
og skær dem i skiver.
2. Damp
champignonerne i de 2 spsk smør i en gryde 5 min.
3. Smelt de 3 spsk
smør til saucen i en gryde og rør det sammen med melet.
Spæd med suppe og
fløde mens der røres.
Lad det koge i nogle
minutter.
Smag til med
citronsaft, salt og peber.
4. Bland
champignoner, hønsekød og grønsager i saucen og varm det igennem.
Anret i et halvdybt
fad.
Drys med hakket
persille.
Serveres med løse
ris og/eller butterdejssnitter eller i tarteletter.