Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer. Aftensmad Hovedret.
Arbejdstid: 30 min. Kogetid: ca 20 min. Indkogning: ca 10 min.
# Ingredienser til Hestebønneragout:
1 løg
2 porrer
1 lille persillerod
2 gulerødder
200 g broccoli
50 g smør
3 spsk hvidvinseddike
5 dl grønsagsbouillon
4-5 bælge friske hestebønner
salt og peber
*
Sådan laves Hestebønneragout:
1. Pil og hak løget.
Skær rodskiven og det øverste grønne af porrerne og skyl dem
under rindende, koldt vand.
Skær dem i 2 cm skrå snitter.
Skræl gulerødderne og skær dem i mønter.
Skræl persilleroden og skær den i terninger.
Skær bladene fra broccolien, skyl den koldt og skær stilkene
af tæt på toppen.
Del toppen i små buketter.
2. Varm halvdelen af smørret i en gryde, det skal ikke tage
farve.
Svits løget heri et par min.
Tilsæt hvidvinseddiken og lad det koge ind, til væden næsten
er fordampet.
Kom grønsagerne i gryden, men vent med broccolien, der kun
skal koge et par min.
3. Hæld grønsagsbouillonen over og kog grønsagerne småt
under låg ca 8 min.
Lad broccolien koge med de sidste 2-3 min.
Grønsagerne skal stadig være sprøde.
Tag dem op med en hulske og hold dem varme, tildækket i en
varm skål.
4. Lad suppen koge ind uden låg for god varme, til der er ca
halvdelen tilbage.
5. Bælg imens hestebønnerne. Kasser bælgene.
Kog bønnerne 2 min. i letsaltet vand. Tag dem op. Pil
skallerne af.
Kog de pillede bønner 6-8 min. i grønsagsbouillonen. Tag dem
op.
6. Tag gryden fra varmen og pisk resten af smørret i.
Smag til med salt og peber.
7. Kom bønnerne i saucen og varm godt igennem uden at koge
yderligere.
8. Anret grønsagerne i et varmt halvdybt fad og hæld den
varme bønneragout over og server straks med godt brød til.
Tips: Ragouten
kan også bruges som tilbehør og passer til næsten alt, fx stegt kalve- eller
kyllingelever og kogt eller stegt kylling.
Se flere
opskrifter med Hestebønner
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------