Hytteost mætter godt
og indeholder ganske få kalorier. Da hytteost har en neutral smag, er det nemt
at bruge den på forskellige måder, der passer godt som frokost- eller
forret.
Til 4-5 personer. Tilberedningstid:
ca 20 min. Afkøling: ca 2 timer
# Ingredienser
5 blade husblas
250 g hytteost
2 dl kærnemælk
1 dl cremefraiche
eller ymer
1 glas kaviar på ca 60 g
1 bdt fintklippet
purløg
2 spsk hakket
persille
friskkværnet peber
* Tilberedning
1. Læg husblassen i
koldt vand 5-10 min.
2. Rør hytteost
sammen med kærnemælk og cremefraiche eller ymer.
3. Knug vandet af husblassen
og smelt den herefter i vandbad.
Hæld den smeltede
husblas i en tynd stråle i hytteostmassen, mens der røres.
4. Bland kaviaren i
sammen med purløg og persille.
Krydr med peber.
5. Kom blandingen i
en lille form der rummer ca 7 dl.
Dæk med folie og
stil det i køleskabet nogle timer, eller til postejen er stiv.
6. Vend postejen ud
på et fad ved serveringen.
Garner med radiser,
bønnespirer og tomatbåde.
Pynt postejen med
persilleduske eller karse.