Forret Frokost. Arbejdstid: ca 1 time Trækketid, due bryster: 2-3 timer Ovntid: ca 1½ time. Svær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. 6 personer.
# Ingredienser
til Kalvepostej med duebryster:
2 unge duer
7½ cl cognac
500 g kalvesmåkød
250 g stribet flæsk
2 skalotteløg
1 æg
1 dl piskefløde fra Thise eller Naturmælk
1 kvist timian eller ½-1 tsk tørret
2 stilke merian eller 1 tsk tørret
salt og peber
Endvidere: 150 g spæk i tynde skiver
Postejform: 1½ l
*
Sådan laves Kalvepostej med duebryster:
1. Gør duerne i stand, tag dem ud.
Se And, istandgøring og udtagning.
2. Skær brystfileterne fri, fjern skindet.
Del dem en eller to gange skråt på den længste led, og læg
dem i en skål.
Hæld cognacen over og lad dem trække 2-3 timer.
3. Pil det resterende kød af dueskrogene og hak det en gang
gennem kødmaskinen sammen med kalvesmåkød, stribet flæsk og de pillede skalotteløg.
4. Rør det hakkede kød sammen med ægget og piskefløden.
Rør cognacen fra duebrysterne i farsen.
Krydr med timian og merian, salt og peber.
5. Sæt ovnen på 180 °C.
6. Beklæd postejformen med tynde spækskiver.
Gem nogle til at lægge øverst, eller brug større stykker,
der kan foldes op om postejen.
7. Fordel 1/3 af kødfarsen i postej formen.
Læg halvdelen af brystfileterne på.
Dæk med 1/3 af farsen og læg resten af brystfileterne på.
Læg den resterende fars på og læg spækskiver øverst.
8. Sæt postejen i ovnen ca 1½ time ved 180 °C.
Stik i postejen med en stegegaffel. Der må intet hænge ved.
9. Tag postejen ud og lad den blive helt kold, før den
serveres.
Gerne først næste dag.
Tips: Server en blandet grøn salat eller Agurker,
salt, Cornichons og Baguette
til.
Baconskiver kan erstatte spækket.
Dueskrogene kan hakkes i mindre stykker, brunes i lidt smør
sammen med lidt urter og koges ca 40 min i 2-3 dl vand.
Si suppen og stil den koldt, til den gelerer.
Server' skyen til eller dæk den afkølede postej med skyen og
stil den koldt til næste dag.
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Kalvekød
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------