Tynde skiver kalv
uden ben kaldes schnitzler. De har fået navn efter tilberedning og tilbehør.
Se Schnitzel florentine, Paprikaschnitzel og Gratineret schnitzel HER
Opskrifterne er til 4 personer. Tilberedningstid: 15-20 min. Ikke fryseegnet
# Ingredienser
4 skiver
kalve-inderlår (ca. 500 g)
salt og peber
½ tsk paprika
25 g smør
2 dl bouillon (af
terning)
1½ dl hvidvin (kan
udelades)
* Fremgangsmåde
1. Bank kødet tyndt
ud, gnid det med paprika og steg det i smør, 2-3 min. på hver side ved jævn
varme.
Drys kødet med salt
og peber og hold det varmt.
2. Kog panden af med
bouillon og hvidvinen. Kog ind til det halve.
3. Giv kogte
kartofler, smørdampede grønsager og pandesky til.
Variationer:
Der er flere lækre
variationer med »schnitzel naturel« som basis.
Schnitzel
florentine
Anret de varme
schnitzler på smørdampet spinat, der er krydret med salt, peber og muskat.
Dæk kødet med hele,
små champignon i flødesauce og drys et tyndt lag revet ost over.
Sæt retten i ovnen i
nogle minutter under grill (eller ved højeste varme).
Lad retten
gratinere; men pas på den ikke branker.
En salat passer fint
til.
Paprikaschnitzel
Steg schnitzlerne og
hold dem varme.
Svits 2 store løg i
fedtstoffet på panden.
Tilsæt 1-2
grofthakkede røde peberfrugter, 1 tsk paprika, 1 ds (70 g) tomatpuré og 2 dl
bouillon.
Kog det lidt ind,
rør 3 spsk fløde i, smag saucen til og hæld den over kødet.
Gratineret
schnitzel
Steg schnitzlerne og
læg dem i et ovnfast fad.
Svits tomatskiver i
fedtstoffet og fordel dem over kødet.
Drys med salt, peber
og basilikum.
Rør 50 g mayonnaise
med 1 æggeblomme, 1 spsk citronsaft, 1 spsk tomatpuré, 4-5 spsk reven ost og
smag det til.
Vend en stiftpisket
æggehvide i og fordel blandingen over tomaterne.
Stil fadet under
grillen, til gratineringen er gylden.
Server brød og salat
til.