Drik gerne en mildt krydret snaps til denne klassiske,
cremede karrysild det virker forfriskende til den fede fisk - karrysild hører
til et godt dansk frokostbord.
Arbejdstid: 20 min. Trækketid: mindst 30 min. Ikke fryse-egnet.
4 personer
# Ingredienser til Karrysild:
125 g langtidsmodnede sild (drænet vægt)
2½ dl cremefraiche 18%
2 tsk stærk karry
groft salt og friskkværnet peber
2 hårdkogte æg (hakkede)
1 rødt æble (i små stykker)
2 stilke bladselleri (fintsnittet)
Tilbehør:
4 skiver groft rugbrød
blade af bladselleri
1 lille rødløg (i tynde skiver)
4 tsk kapers
dild
*
Sådan laver du Karrysild:
Dryp sildene godt af og skær dem i passende stykker.
Rør cremefraiche med karry og krydr med salt og peber.
Bland dressingen med sildestykker, hakket æg, æble og
bladselleri.
Lad gerne sildene trække ½ times tid inden servering.
Anret karrysildene på brød med blade af bladselleri,
løgringe, kapers og dild.
Her finder du flere opskrifter til en dejlig frokost. Gå på opdagelse og find
inspiration i vores mange opskrifter, tips og idéer.
Kilde: Hjemmets bedste MAD