Har du en rest kogte kartofler (og evt. grønsager), kan de
fint bruges i denne gode æggekage.
Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 25 min. Fryse-egnet. 2
personer. Er du alene så halver portionen
# Ingredienser til Kartoffelæggekage med basilikum:
300 g kartofler
1 lille løg (finthakket)
½ spsk olie
4-6 æg
25 g parmesanost (revet)
frisk basilikum (hakket)
1 spsk balsamico
salt og peber
Tilbehør: brød og salat
*
Sådan laver du Kartoffelæggekage med basilikum:
Skræl kartoflerne og skær dem i terninger.
Kog dem møre i letsaltet kogende vand ca. 8 min., og hæld
dem i et dørslag.
Steg finthakket løg blanke på en pande med olie, og vend
kartoflerne i.
Pisk æggene sammen med revet parmesanost, 1 spsk hakket
basilikum, salt og peber og hæld det på panden.
Lad kartoffel/æggekagen bage færdig 10-15 min.
Dryp balsamico over og pynt med friske basilikum blade.
Server med brød og salat.
Kilde: Hjemmets bedste MAD