Maxim's er en berømt, parisisk restaurant. Denne
kartoffelret udstråler da også en ægte parisisk elegance. Bedst 24
timer i døgnet.
Forberedelsestid 15 min. Tilberedning 15 min. Krævende. Til
4 pers.
# Ingredienser
600 g små kartofler
125 g klaret smør (se nedenfor)
* Tilberedning
1. Ovnen forvarmes til 240 °C.
Kartoflerne skrælles og skæres i tynde skiver med en meget
skarp kniv.
De kan også skæres i skiver ved hjælp af et mandolinjern,
indstillet på 2 mm
Skiverne lægges i en skål og vendes med salt.
2. Det klarede smør smeltes; halvdelen hældes på en
bageplade og fordeles i et jævnt lag. Kartoffelskiverne arrangeres på følgende
måde;
start med en skive, og læg derpå 5 eller 6 skiver ud fra den
midterste i en slags blomsterfacon.
Skiverne skal overlappe hinanden en del.
På denne måde laves kartoffelblomster til alle skiverne er
opbrugt.
Pensl dem med det resterende smør.
Bages i 6-8 min, til de er gyldenbrune i kanten.
Derpå vendes de forsigtigt og bager videre i 2-3 min til de
er helt sprøde.
De afkøler på en bagerist i 5 min og duppes tørre med lidt
køkkenrulle.
3. Som en alternativ metode kan blomsterne arrangeres på en
slip-let pande.
De dryppes med rigeligt smeltet smør og steges over middel
varme.
Panden rystes af og til for at undgå at det brænder på.
Under stegningen vil blomsterne hæve sig op og flyde oven på
det sydende smør.
Når kanterne er tilpas brune, vendes blomsterne med en
paletkniv.
De afkøles på en bagerist.
4. Kartoffelblomsterne opvarmes nemmest ved at stille
bageristen direkte i en varm ovn i 2-3 min.
Serveres omgående.
Klaret smør / Ghee
Når overskydende vand og urenheder fjernes fra smørret,
brænder det ikke så let på.
Ghee er en traditionel indisk form for klaret smør.
Smør skæres i små tern.
Smørret lægges i en lille gryde, som
stilles i vandbad i en lidt større gryde.
Lad vandbadet simre ved svag varme.
Smørret smeltes langsomt uden omrøring, og skummet fjernes
forsigtigt.
Gryden tages af blusset, og smørret køler let af.
Den klare, gullige væske hældes omhyggeligt fra.
Det mælkede bundfald fjernes til sidst og kasseres.
Det klarede smør opbevares i en tæt boks i køleskabet.
Se alle de bedste opskrifter med Kartofler
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.