Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 25 min. Hviletid: ½ time. Grilltid: 6-8 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Kebab med lammekød, indisk
500 kg hakket lammekød
2 tsk garam masala
skal af ½ usprøjtet citron
1 bdt persille
3 spsk yoghurt naturel
1 tsk salt
peber
Til pensling: 1 spsk olie
Tilbehør: citronbåde
8 små grillspid af jern eller træ (blomsterpinde)
*
Sådan laves Kebab med lammekød, indisk
1. Rør lammekød, garam masala, reven citronskal, hakket
persille, yoghurt, salt og peber til en fars.
Lad den hvile køligt mindst ½ time, så krydderierne når at
gøre sig gældende og farsen bliver fast.
2. Form farsen til 8 aflange »pølser«, nemmest med fedtede
eller fugtige hænder, og sæt dem på spiddene på den lange led. Pensl kødet med
olie.
Anbring spiddene 10-12 cm fra ovnens grillelement eller
udegrillens glødelag.
Vend spiddene et par gange under stegningen, så kødet bliver
jævnt brunt og gennemstegt, 6-8 min i alt.
3. Server spiddene lige fra grillen og server citronbåde
til.
Tips: Se evt. Garam
masala.
Kebab spises i Indien som forret eller mellemmåltid ledsaget
af Chapati.
En krydret tomatsauce og løse ris klæ'r også, ligesom fx Agurkesalat,
græsk.
Garam Masala kan købes færdigblandet i specialforretninger.
Se alle de bedste opskrifter med Kebab
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------