Grønsager er sund
mad, som vi burde spise noget mere af. Her er en god gryde med meget lidt kød. Det
kan også helt udelades, hvis du foretrækker grønsagerne alene.
Til 4-6 personer. Tilberedningstid:
ca 45 min. Ikke fryseegnet
# Ingredienser
300 g kogt skinke
4-5 kartofler
¼ rodselleri
6 store løg
25 g smør/margarine
1 laurbærblad
1 stilk timian
ca 5 dl bouillon
salt og peber
2 dl fløde
50 g reven ost
1 bdt purløg
* Fremgangsmåde
1. Rens alle
grønsagerne og skær dem i skiver eller terninger.
Løgene hakkes.
2. Svits dem i
fedtstof i en gryde over svag varme i ca 1 kvarter.
De må ikke branke.
3. Laurbærbladet
smuldres· over gryden og timian drysses over.
Desuden salt og peber.
Kom så meget
bouillon ved, at det lige dækker.
Lad det koge under
låg, til grønsagerne er møre, ca et kvarter til.
4. Skær skinken i
tynde strimler, og kom dem i gryden.
Hæld fløden over og
lad det varme godt igennem.
5. Drys med den
revne ost og gratiner retten i en varm ovn ved 225 C°, til osten er gylden, men
ikke brun.
6. Klip purløg over
ved serveringen.
Server grovbrød til.