Finkerne kan spises varme eller lune, og de bliver faktisk
bedre og bedre, for hver gang de bliver varmet op. Og allerbedst bliver de med
denne opskrift...
til 4 personer
# Ingredienser
½ kg svinelever
1 svinehjerte
2 svinenyrer
salt og peber
1 knsp nellike
1 laurbærblad
1 tsk timian
1 stort løg i terninger
2 sure æbler i både
lidt jævning
lidt kulør
* Tilberedning
1. Lever, hjerte og nyrer gøres i stand, skæres i
stykker og
bringes i kog i så meget vand, at det kun lige dækker.
Der skummes godt.
Løg samt krydderier kommes ved, og
det hele koges i ca. 15 min ved svag varme.
2. Suppen sies fra, indmaden hakkes groft med en kniv og
blandes med lidt af suppen.
Æblerne kommes i og koges med ca. 15 min, til de koger ud.
3. Finkerne jævnes evt. lidt, tilsættes kulør og
smages til med ekstra krydderier.
4. Finkerne serveres med brasede kartofler, rødbeder, groft
rugbrød og ekstra, ristede æblestykker.
Tips:
Indmad er ernæringsmæssigt meget værdifulde produkter, fx.
indeholder
svinelever ca. 10.000 i.e. A-vitamin og ca. 30 mg jern pr.
100 g
og bør derfor så ofte som muligt indgå i madlavningen
Se alle de bedste opskrifter med Grisekød Se også Gris, udskæring af
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.