Marinerede, stegte
kyllingelår smager bedst, hvis de serveres umiddelbart efter stegningen. Opskrift på en nem og lækker ret
Til 4 personer. Tilberedningstid:
20 min. Marineringstid: 3-4 timer. Stegetid: ca 10 min. Ikke fryseegnet.
# Ingredienser
2 pakker frosne
kyllingelår a 300 g
Marinade:
½ dl olie
½ dl vineddike
2½ dl hvidvin
2 skalotteløg
1 tsk timian
1 laurbærblad
3-4 enebær
1 tsk paprika
Panering:
1 æg
2-3 spsk rasp
salt
Til fritering:
1½ l rapsolie eller majsolie
* Tilberedning
1. Optø
kyllingestykkerne og tør dem. Læg dem i en skål.
Pisk marinaden
sammen og hæld den over. Lad kødet trække heri 3-4
timer.
2. Tag
kyllingestykkerne op af marinaden og lad dem dryppe godt af.
Vend dem i sammenpisket æg, derefter i rasp.
3. Varm olien op til
175 °C - når en lille franskbrødsterning bruser efter 1 minut, har olien den
rette temperatur.
4. Friter
kyllingestykkerne 2-3 stykker ad gangen og steg dem 8-10min.
Læg dem på fedtsugende
papir efterhånden som de er færdigstegte.
Drys dem med salt.
5. Server dem
nystegte med en salat til eller med løse ris og en tomatsauce.