Dessert. Arbejdstid: 30 min. Afkøling: 3-4 timer. Middelsvær at lave. Lav pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Mokkabudding
5 æggeblommer
2 spsk sukker
7½ dl mælk
3 tsk pulverkaffe
1 spsk kakaopulver
4 blade husblas
Form: ca
*
Sådan laves Mokkabudding
1. Pisk æggeblommer og sukker hvidt og skummende.
2. Bring mælken i kog i en tykbundet gryde.
Undgå aluminium, det misfarver mad med æg og mælk.
3. Pisk den kogende mælk i æggemassen lidt ad gangen.
Tilsæt pulverkaffe og kakao.
4. Sæt husblassen i blød 6-8 min. i rigeligt, koldt vand.
5. Kom cremen tilbage i gryden og varm den op, under
omrøring, til den tykner.
Den må ikke koge. Tag cremen fra varmen.
6. Knug husblassen fri for vand og opløs den direkte i den
varme creme under omrøring.
7. Lad cremen afkøle let og hæld den i en skål eller form,
skyllet med koldt vand.
Lad den stå køligt 3-4 timer, til den er stivnet.
8. Løsn, ved servering, forsigtigt mokkabuddingen med en
kniv og vend den ud på et fad.
Eller lad den blive i skålen.
Pynt mokkabuddingen med flødeskum og høvlet chokolade.
Se de bedste opskrifter med Kaffe
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------