Dessert. Arbejdstid: 25 min. Afkøling: 1-2 timer. Middelsvær at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer.
# Ingredienser
til Mokkafløderand
2 æg
sukker (¾ dl)
5 dl fløde
½ stang vanilje
5 blade husblas
2 tsk pulverkaffe
piskefløde
Randform:
*
Sådan laves Mokkafløderand
1. Del æggene og pisk æggeblommer og sukker hvidt og
skummende.
2. Sæt husblassen i blød i rigeligt, koldt vand 6-8 min.
3. Flæk vaniljestangen, kom fløden i en tykbundet gryde, undgå
aluminium, det misfarver mad med mælk og æg, og kog den op med den flækkede
vaniljestang.
4. Fjern vaniljebælgen og hæld den varme fløde i æggemassen
under kraftig piskning.
5. Tilsæt pulverkaffen.
6. Knug husblassen fri for vand og opløs den direkte i den
varme æggeflødeblanding.
Rør, til den begynder at stivne.
Sæt den til afkøling.
7. Pisk fløde og æggehvider stive hver for sig.
8. Vend flødeskummet i æggeflødeblandingen.
Vend derefter forsigtigt de stiftpiskede æggehvider i.
9. Hæld blandingen i en koldt skyllet randform og stil den
tildækket og koldt mindst 1 time, eller til den er helt stiv.
10. Løsn forsigtigt mokkafløderanden med en kniv og vend den
ud på et fad, straks før den serveres.
Tips: Server mokkafløderanden med appelsinfileter
marineret i likør, eller med friske eller henkogte frugter.
Ren chokolade, gerne med orangesmag, kan serveres til.
Se de bedste opskrifter med Kaffe
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------