Dessert. Arbejdstid: 30 min. Frysetid: mindst 4-5 timer. Let at lave. Mellem pris. Fryse-egnet.
4 personer.
# Ingredienser
til Mynteis
50 g friske mynteblade (3-4 bdt)
vand
sukker (ca 1½ dl)
4 æggeblommer
4 dl piskefløde
evt. 1 spsk myntelikør
Isform: ca
*
Sådan laves Mynteis
1. Skyl mynte bladene koldt og lad dem dryppe af.
Hak bladene og kom dem i en skål.
2. Bring vandet i kog, hæld det over myntebladene og lad dem
trække, til vandet
er koldt.
3. Hæld myntevandet i en gryde gennem en sigte.
Pres godt i bladene med en træske, så saften presses ud.
Tilsæt sukkeret og kog blandingen under omrøring ved svag
varme, til sukkeret er helt opløst.
4. Pisk æggeblommerne tykke og hæld den kogende lage i under
kraftig piskning.
Fortsæt med at piske, til æggemassen er blevet kold.
5. Pisk fløden stiv og vend den i æggemassen.
Smag eventuelt til med myntelikør.
6. Skyl formen koldt og hæld iscremen i.
Sæt den i fryseren.
Rør af og til i cremen under indfrysningen.
Lad isen fryse mindst 4-5 timer, længst hvis der er likør i.
7. Hold isformen et øjeblik i varmt vand og vend isen ud på
et fad.
Eller form isen til kugler og anret dem i portionsglas.
Tips: Pynt med mynteblade og skiver af kiwifrugt
eller høvlet chokolade.
Bag eventuelt Marengs
af æggehviderne og server dem til isen.
Holdbarhed i fryser: 2-3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Mynte
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------