Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Stegetid: ca 2½ time. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 6 personer.
# Ingredienser
til Oksebov i gryde med urtepuré
1½ kg oksebov
40 g smør eller 2 spsk olie
salt og peber
ca 2 dl vand, evt halvt rødvin
Endvidere:
2 gulerødder
1 porre
4-5 små løg
2 store kartofler
1 persillerod
1 timiankvist
*
Sådan laves Oksebov i gryde med urtepuré
1. Varm fedtstoffet i gryden og brun kødet heri på alle
sider.
2. Hæld vand og/eller vin ved, drys kødet med salt og peber.
Læg låg på og lad kødet snurre godt halvt færdigt under låg,
det vil sige ca 1½ time.
3. Gør imens urterne i stand.
Skær dem i tykke skiver eller i ikke for små terninger.
4. Læg urter og timian i gryden til kødet og lad retten
mørne helt færdig under låg, yderligere en times tid.
Kødet skal nemt løsne fra benet og urterne skal være gennem-møre.
5. Tag kødet op og lad det vente tildækket på et varmt fad.
Mos urterne groft med stegeskyen i gryden og hæld den grove
urtepuré i en varm skål.
6. Skær kødet fra benet i så store stykker som muligt, skær
disse i skiver på tværs af kødfibrene og anret dem på et varmt fad.
Server den grove urtepuré til.
Tips: Peberet kan udskiftes med grøn peber (se Madagascarpeber).
Brug 1 spsk, hak kornene groft og tryk dem ind i kødet, før
det brunes.
Fortsæt som angivet.
Kan fryses. Holdbarhed: 3 'måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Okse
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------