Pærens botaniske fællesnavn er Pyrus communis. Den vokser næsten overalt på kloden, hvor der er varmt nok. Her i landet er der 7 hovedsorter, og sæsonen er efteråret, fra september til november, bortset fra en enkelt sommerpære i august.
Clara Frijs er en velformet spisepære, saftig og fast. Den
begynder i september, fortsætter i oktober og lidt ind i november, afhængig af
vejret.
Clapps Favorite (navngivet efter sin amerikanske ophavsmand
og avler Clapp) er en lidt klodset pære at se til, men kødet er sødt og
saftigt. Sæson: se Clara Frijs.
Fondante er også en fin spisepære, klassisk pæreformet,
overvejende grøn og fuld af smag. Sæsonen starter i oktober og fortsætter et
par måneder.
Conference er slank og elegant, grøn med lidt gråbrune
tegninger. Også den hører til de saftige, fine pærer. Den afløser/supplerer
Clapps Favorite og Fondante i oktober-november.
Doyenne, fulde navn Doyenne de Comice, er en lidt plump,
gylden pære med rødlig kind.
Sæson: november-december.
Greve Moltke er den mest robuste af de her nævnte. Den egner
sig - ud over som spisepære - også som henkognings- og syltepære og er nemt genkendelig
på sin grove, lidt klodsede form. En velmoden Greve Moltke har en ren og
markant pæresmag. Når den har nået sit højdepunkt, er der en anelse gyldent i
det grønne. Sæson: oktober-november.
Gråpære, den ægte, er en lille grågrøn frugt med tyk skal og
meget kernehus og »sten« i kødet. Men dens sødtkrydrede smag overgås ikke.
Desværre er den blevet forædlet til en lidt større, men smagsfattigere sort.
Også gråpæren egner sig særdeles godt til syltning og henkogning. Sæsonen er
kort: en kvart september og en halv oktober. Resten er import.
Forbedrede avlings- og dyrkningsmetoder har forlænget
sæsonen lidt i begge ender, men højsæsonen er stadig som her angivet. Hertil
kommer, at vi importerer pærer det meste af året.
Se de bedste opskrifter med Pærer
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------