Pære Belle Helene er en klassisk fransk og nem dessert. Pærerne smager himmelsk akkompagneret af vaniljeis og den lækre chokoladesauce
Til 4 personer. Tilberedningstid:
30 min. Kogetid: ca 10 min. Ikke fryseegnet
# Ingredienser
4 store pærer
3 dl vand
125 g sukker (1½ dl)
½ liter vaniljeis
Chokoladesauce :
125 g mørk chokolade
1 dl vand
2-3 spsk piskefløde
* Fremgangsmåde
1. Skræl pærerne og
del dem på langs. Skær kernehuset væk.
Bland vand og sukker i en gryde, bring det i kog og kom pærerne i.
Lad dem koge ved svag varme i ca. 10 min.
Tag pærerne op med en
hulske og lad dem dryppe godt af.
2. Bræk chokoladen i
mindre stykker i en gryde.
Tilsæt vand og lad det
smelte sammen ved svag varme. Rør fløden i.
3. Skiv isen op i
portionsglas.
Sæt pærerne herpå, 2
halvdele i hvert glas, så det ligner en hel pære.
Hæld den varme chokoladesauce på og server straks.
INFO: Poire belle Hélène er en dessert lavet af pærer, der
er pocheret i sukkersirup og serveret med vaniljeis og chokoladesirup. Det blev
skabt omkring 1864 af Auguste Escoffier og opkaldt efter operetten La belle
Hélène af Jacques Offenbach. Enklere versioner erstatter pocherede pærer med
dåse pærer og skivede mandler.
Se alle de bedste opskrifter med Pærer
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------