Denne friske dessert
er inspireret af den klassiske dessert "Pære Belle Helene", der er
henkogte pærer med vaniljeis og chokoladesauce. Vi har sat friske pærestykker
sammen med chokoladeis og vaniljesauce.
4 personer. Arbejdstid:
20 min. Kogetid: ca. 10 min.
# Ingredienser til pæredessert:
4 modne pærer
ca. 1 liter
chokoladeis
Vaniljesauce:
1 stang vanilje
75 g sukker
½ liter sødmælk
(evt. halvt fløde)
10 æggeblommer
*
Sådan laver du pæredessert:
Vaniljesauce: Flæk
vaniljestangen og skrab kornene ud.
Mos dem sammen med
halvdelen af sukkeret i en gryde og tilsæt den tomme vaniljestang og mælken.
Giv det et opkog
under omrøring til sukkeret er smeltet.
Pisk æggeblommerne
sammen med resten af sukkeret i en skål og pisk lidt af den kogende mælk i.
Hæld æggeblandingen
tilbage i gryden og varm op under piskning, til saucen er tyknet.
Den må ikke koge, da
den så vil skille.
Hæld saucen i en
skål (server varm eller afkølet).
Skræl pærerne og
skær dem i både.
Anret med vaniljesauce
og kugler eller skiver af chokoladeis.
TIPS: Du kan nøjes
med 2 æggeblommer til vaniljesaucen. Pisk dem sammen med sukker og 3 majsstiv.
Fortsæt som i opskriften, men kog saucen igennem under piskning i 1 minut.
Kilde: Hjemmets bedste MAD