Server denne saftige og delikate efterret som en perfekt
afslutning på en festlig middag. Chokoladesaucen er mager. Pærer indeholder
mange fibre.
Forberedelse 20 min. Tilberedning 40 min. 8 portioner
# Ingredienser:
4 faste pærer
2 dl vand
1 dl sukker
2 spsk ahornsirup
saften af ½ citron
CHOKOLADESAUCE:
1 dl sukker
2 dl letmælk
2 spsk kakao
2 tsk kartoffelmel
1-2 tsk vaniljesukker
* Tilberedning:
1. Sæt ovnen på 180 °C.
Skræl pærerne, del dem i halve og fjern kernehusene.
Lad stilken sidde på.
Læg pærerne i et ovnfast fad med snitfladen nedad.
2. Bring 2 dl vand i kog.
Bland sukker, vand, sirup og citronsaft i en skål.
Hæld blandingen over pærerne og dæk med folie.
Lad pærerne stå i ovnen i 40 min.
Dryp med lagen et par gange undervejs.
3. Prik i pærerne med en gaffel for at se om de er møre.
Tag dem ud af ovnen og lad dem svale i lagen ca. 15 min.
Tag pærerne op med en hulske og læg dem på et fad.
Dæk med aluminiumsfolie og stil dem i køleskab.
4. Pisk sukker, mælk, kakao og kartoffelmel sammen i en
gryde.
Bring saucen i kog under omrøring og lad den koge til den er
jævn.
Tag gryden fra varmen og smag til med vaniljesukker.
Lad saucen blive kold.
5. Skær de halve pærer i tynde skiver der hænger sammen og
læg dem på 8 tallerkener.
Øs 1-2 spsk chokoladesauce over hver pære og server straks.
Pærer med chokoladesauce:
Pr. portion: Energi: Kcal 147 = kJ 614
Kulhydrat 33 g Protein 1 g Fedt 1 g (6%) Fibre 3 g
Tips:
Det er nemt at fjerne kernehuset med et kuglejern.
Vrid kuglejernet ned i frugten som vist på billedet.
Snitfladen bliver desuden fin.
Spred chokoladesaucen ud ved hjælp af en gaffel.
Træk saucen ud, så der dannes en smuk linje hen over pæren.
Se alle de bedste
opskrifter med Desserter
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.