Paella er en klassisk spansk risret. Her er en super lækker paella
lavet med kylling og rejer, som med chorizo, ærter og grønne bønner smager
super godt!
Til 6-8 pers
# Ingredienser
½ tsk safrantråde
2 spsk varmt vand
ca. 6 spsk olie
6-8 kyllingeoverlår
150 g chorizopølse. uden skind, skåret i ½ cm skiver
2 store løg, hakkede
4 store fed hvidløg, pressede
1 tsk paprika
375 g paella ris, skyllet under koldt vand
100 g grønne bønner, hakkede
75 g frosne ærter
12 dl hønsebouillon
16 friske muslinger, rensede (kasser alle, der ikke lukker
sig)
16 store, rå rejer, pillede og rensede
salt og peber
2 røde peberfrugter, grillede, flåede og strimlede
35 g hakket, frisk persille, til pynt
* Tilberedning
1 Kom safrantråde og varmt vand i en lille skål og
lad dem trække nogle få min.
2 Varm 3 spsk af olien i en 30 cm paella-pande.
Brun kyllingelårene for jævn til kraftig varme,
vend dem hyppigt, i 5 min, til de er gyldne og sprøde.
Læg dem i en skål.
Kom chorizo i panden og svits under omrøring i 1 min,
eller til de begynder at blive gyldne.
Læg dem i skålen til kyllingekødet.
3 Varm yderligere 3 spsk olie i panden og
svits løgene under hyppig omrøring i 2 min.
Tilsæt hvidløg og paprika og svits under omrøring i 3 min,
eller til løgene er bløde, men ikke brunede.
Tilsæt de afdryppede ris, bønner og ærter og rør, til de
er dækket af olie.
Læg kylling og chorizo tilbage i panden.
Rør bouillon og safran med ud blødningsvand i og
smag til med salt og peber.
Bring det i kog under konstant omrøring, lad det derefter
simre uden låg og uden at røre i 15 min, eller til risene
er næsten møre, og det meste af væden er absorberet.
4 Fordel muslinger, rejer og peberfrugter oven på risene,
læg låg på og lad det simre uden at røre i 5 min, eller
til rejerne er lyserøde, og muslingerne åbner sig.
Kasser muslinger, der ikke er åbne.
Server straks, drysset med persille.
Se alle de bedste
opskrifter med Paella
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person
eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------