Paella er super lækker og klassisk spansk risret. Her er den
lavet med kylling, muslinger og rejer, som smager super godt! Find den lækre
opskrift her
Til 6 personer.
Tilberedningstid: 45 min. Stege- og kogetid, i alt: ca 1 time. Ikke fryseegnet.
# Ingredienser
1 stor kylling
1 dl olie
3 grønne
peberfrugter
2-3 fed hvidløg
2 løg
½ tsk safran
2½ dl lang kornede
ris
7 dl hønsekødsuppe
eller bouillon
1 kg friske
muslinger
½ kg kogte
hummerhaler
½ kg kogte rejer
1 dåse
artiskokhjerter
300 g ærter
salt og peber
2 tsk paprika
* Tilberedning
1. Skær den
istandgjorte kylling i portionsstykker.
Brun dem i olien i
en dyb pande (paella-pande).
Skær imens frøstal og kerner fra peberfrugterne.
Skær dem i strimler
og kom dem i panden sammen med de pillede, knuste hvidløgsfed og de pillede,
skivede løg.
Lad det snurre til
alt har fået lidt farve.
2. Rør safran og ris
i blandingen og tilsæt suppe.
Lad retten snurre
under låg i 20 min.
3. Skrub imens de friske
muslinger under rindende, koldt vand.
Kassér muslinger der ikke lukker tæt.
Kom muslingerne i
kogende, letsaltet vand og kog dem 5 min.
Kassér nu lukkede eksemplarer.
Varm hummerhaler og rejer i muslingevandet - de skal ikke koge.
Kom skaldyrene i paellaen sammen med du afdryppede artiskokhjerter samt ærter.
4. Varm det hele
igennem og smag retten til med salt og peber og paprika.
Server direkte fra
panden.
INFO: Paella er en spansk risret lavet med kød, fisk,
skaldyr og eventuelt snegle. Retten krydres med safran. Ofte bruges ærter,
spansk chorizo pølse samt peberfrugter. Paellaen stammer fra Valencia og navnet
skyldes navnet på den særlige pande af samme navn.