Her får du to klassiske
opskrifter på sauce som er tilberedt på panden med piskefløde eller også med champignon
og tomat klar til det den skal serveres
til - få opskrift her.
# Pandesauce med piskefløde (4-5 pers.)
2 store løg
30 g smør
¼ liter piskefløde
½-1 tsk groft salt
kulør.
* Tilberedning
Pil løgene og skær dem i tynde skiver.
Kom smørret i panden og vend løgene heri, til de er gyldne.
Tilsæt derefter piskefløde og lad saucen koge, til den er
jævn, ca. 5 min.
Smag saucen til med salt og tilsæt kulør. Serveres fx til
frikadeller.
# Finere pandesauce (4-5 pers.)
2 små løg
250 g champignon
2 tomater eller 2 spsk koncentreret tomatpuré
30 g smør
¼ liter piskefløde
½-1 tsk groft salt
peber
1 bdt persille.
* Tilberedning
Pil og hak løgene groft. Rens champignon og skær dem i
skiver.
Skær tomaterne i både.
Kom smørret i panden og vend løgene heri til de er gyldne.
Tilsæt champignon og tomater og lad det hele dampe ca. 5
min.
Kom piskefløde i og lad saucen koge, til den er jævn.
Smag til med salt og peber.
Anret saucen og drys med hakket persille.
Serveres fx til mørbrad, koteletter, kylling m.m.
Se alle de bedste opskrifter med Saucer
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.