Pavlova er en særdeles lækker kage, der består af marengs, flødeskum
og masser af friske bær. Denne opskrift på pavlova er både nem at gå til og
virkelig dejlig.
Til 1 kage ca. 6 personer på 4 timer
# Ingredienser
Marengsbund:
4 æggehvider
250 g sukker
1 tsk hvidvinseddike
1 tsk majsmel
1 knsp vaniljepulver
1 spsk flormelis, til drys på bagepapiret
Fyld:
2½ dl piskefløde
1 tsk flormelis
1 knivspids vaniljepulver
Topping: vælg 3-4 slags efter sæson fx
1 håndfuld hindbær
1 håndfuld jordbær
1 håndfuld brombær
1 håndfuld blåbær
1 håndfuld ribs
1 håndfuld kirsebær
evt frisk mynte
*
Fremgangsmåde
Pisk æggehviderne til der dannes lette toppe og tilsæt
derefter sukker lidt efter lidt under kraftig piskning.
Tilsæt blot en spsk. sukker ad gangen og når halvdelen af
sukkeret er pisket i, piskes eddike, majsmel og vanilje i, hvorefter der fortsættes
med at piske sukker i.
Pisk kraftigt indtil marengsmassen er sej, blank og
skinnende.
Tegn en rund cirkel på bagepapir efter en tallerken og vend
bagepapiret om.
Drys lidt flormelis i cirklen og fordel marengsmassen derpå.
Form som en dyb tallerken med en tyk bund.
Bag i en forvarmet ovn ved 120 °C varmluft i ca 1½ time.
Sluk for varmen og lad bunden køle af i den lukkede ovn til
ovnen er helt kold.
(det tager omkring 2 timer evt længere).
Sæt forsigtigt den afkølede marengsbund på et fad.
Pisk fløden til den er let pisket og luftig og pisk derefter
hurtigt flormelis og vanilje i.
Fordel i marengsskålen og top med masser friske bær eller
frugt alt efter sæson.
Serveres og spises mens den er frisklavet.
Se flere dejlige opskrifter med dessert HER og med bær HER med pavlova
HER
Kogebog.dk har de nemmeste madopskrifter, Madplan og Tøm
køleskabet og din egen "Min kogebog" til dine egne opskrifter