En lækker moderniseret variant af den klassiske quiche med smag af porre og gorgonzola. Porren giver både farve, vitaminer og mineraler.
• Blåskimmeloste er relativt salte, så vær forsigtig med
saltningen.
Forberedelse 40 min. Tilberedning 40-50 min. 8-12 stk.
# Ingredienser
2 dl hvedemel
1 dl grahamsmel
100 g smør eller margarine
2-3 spsk vand
FYLD:
1 kg porrer
3 æg
1½ dl minimælk
1½ dl
cremefraiche
120 g
Gorgonzolaost
½ tsk salt
¼ tsk peber
⅛ tsk
reven muskat eller ¼ tsk paprika
* Tilberedning
1. Læg mel og margarine i tern i foodprocessoren.
Bland til en grynet masse.
Tilsæt vand og ælt sammen. Dæk dejen med plastfolie.
Lad den hvile koldt ca. 30 min.
2. Skyl porrerne og skær dem i tynde ringe.
Bring rigeligt med letsaltet vand i kog.
Blancher porrerne i omgange ca. 3 min.
Tag dem op med en hulske og skyl dem i koldt vand.
3. Varm ovnen til 175 °C.
Rul dejen tyndt ud mellem to stykker plastfolie.
Tag folien af på den ene side og vend dej pladen ved
hjælp af folien over i en høj tærte- eller springform.
Tryk dejen ud. Prik bunden med en gaffel.
Forbag bunden ca. 10 min.
Tag formen ud og skru op til 200 °C.
Fordel porrerne over bunden.
4. Bland æg, mælk og cremefraiche.
Smuldr gorgonzolaen og rør den i æggeblandingen.
Smag til med salt, peber og muskat eller paprika.
Hæld blandingen over porrerne.
Bag i ovnen 40-50 min, til tærten er gylden.
Server tærten varm.
Porretærte med gorgonzola:
Pr. stk.: Energi: Kcal 226 = kj 949
Kulhydrat 17 g Protein 8 g Fedt 14 g (56%) Fibre 3 g
Tips:
I stedet for porrer kan du anvende løg.
Pil og halver løgene og skær dem i tynde skiver.
Steg dem derefter bløde på en pande i lidt fedtstof.
En rest af tærten kan du varme op i ovnen.
Stil tærten i ovnen ved 150 °C i ca. 10 min.
Se alle de bedste
opskrifter med Kartofler og med Grønsager.
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min..