Rødkål hører til den største gruppe af hoved kål sammen med hvidkål og savoykål. Herhjemme kendes det mørkerøde kålhoved af enhver. Oprindelsen er Asien,
men rødkålen er en robust kålsort, der trives de fleste steder på kloden. Det tætte
kålhoved startede mere løsbladet, men i 1800-tallet havde man fundet ud af at få
bladene til at samles tættere om en spinklere stok, så rødkålen fik sin karakteristiske
runde eller rund-ovale form, dannet af tætsiddende blade.
Nu fortsætter forædlingen til sorter, der er hurtigere møre,
lettere fordøjelige, har knap så mange løse blade, og som giver stort udbytte. Den
røde cellesaft, der giver bladene deres farve, stammer fra stoffet anthocyanin,
og varierer lidt fra sort til sort.
Det er almindeligt at koge rødkål med noget surt, fx eddike,
vin, sure æbler eller lignende.
Det er, fordi det mørner kålen og bidrager til at bevare dens
farve.
Rødkål kan fryses. Enten snittet og blancheret eller kogt. Holdbarhed:
1 år.
Se de bedste opskrifter med Rødkål
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------