Dette er en anderledes og spændende risret, som du hurtigt laver i wokken. Med sherry, soya og ingefær får retten en pikant og virkelig god
smag. Kog ris med den rette mængde vand. Så bevarer risene mange vigtige
næringsstoffer. Brug 2 dl vand til 1 dl ris.
Forberedelse 30 min. Tilberedning 10 min. 4 portioner
# Ingredienser
400 g kyllingebryst
200 g (2½ dl) naturris
4 dl vand og 1 tsk salt
6 spsk kinesisk soya
250 g champignon
1 grøn peberfrugt
3 forårsløg eller 1 lille porre
½ rød chili
6 spsk olie
1 spsk frisk, reven ingefær
4 spsk tør sherry
salt og sort peber
* Tilberedning
1. Skyl risene grundigt under rindende vand.
Bring 4 dl vand i kog med 1 tsk salt i en gryde, kom risene
i
og kog i ca. 25 min, eller efter pakkens anvisninger.
2. Skyl kyllingekødet, tør det og skær det diagonalt i tynde
skiver.
Hæld soya over og stil det i køleskabet.
3. Rens svampene og skær dem i skiver.
Fjern stilk og kerner fra peberfrugten og skær den i tern.
Skyl forårsløgene eller porren og skær dem i skiver.
Skær chilien i fine strimler.
4. Tag kyllingestrimlerne op af marinaden og lad dem dryppe
af.
Gem soyaen.
Opvarm halvdelen af olien i en wok og brun kødet i 5 min.
Tag kødet op og hold det varmt.
5. Opvarm resten af olien ved stærk varme.
Kom chili og grønsager i og steg det 3 min under omrøring.
Tilsæt ingefær, sherry og soya.
Kom ris og kylling i wokken, drys med salt og peber og
varm det hele igennem.
Tips:
For at kunne kaldes "sherry" skal vinen være
fremstillet i
distriktet Jerez, som ligger i Andalusien i det sydlige Spanien.
De vigtigste sorter er Fino, Amontillado og Oloroso.
Til madlavning anvendes mest tør Fino og Amontillado.
Den førstnævnte har en lys farve og en fin og sart smag,
mens Amontilladoen er cognacfarvet og har en kraftigere smag
med et strejf af hasselnød.
Oloroso er en kraftigere mørkebrun dessertvin med udpræget
nøddesmag.
Ris på kinesisk vis:
Pr. portion: Energi: Kcal 505 = kj 2121
Kulhydrat 42 g Protein 28 g Fedt 25 g (44%) Fibre 2 g
Se alle de bedste opskrifter med Pasta/nudler eller Ris/bønner/gryn
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.