Som navnet angiver, stammer denne kraftige rødvinssauce fra
Bordeaux. I den originale opskrift er saucen tilsat marv, men det kan dog
udelades. Her er saucen vist med grillstegt bøf
Forberedelsestid 10 min. Tilberedning 20 min. Portionen
giver ca. 2½ dl sauce / 4 personer
# Ingredienser
300 g okseskank med marv (om ønsket)
4 skalotteløg, meget finthakkede
6 hele peberkorn
1 kvist frisk timian
1 laurbærblad
4 dl rødvin
4 dl kalvefond (se opskrift)
salt og peber
15 g smør, koldt og i tern
* Tilberedning
1. Hvis der bruges okseskank, gives de et kort opkog i en
stor gryde vand i ca. 5 min.
Marven tages ud og skæres i tynde skiver.
2. Kom de hakkede skalotteløg i en sauterpande sammen med
hele peberkorn, timian og laurbærblad.
Rør rødvinen i blandingen og bring den i kog.
Kog vinen kraftigt ind ved høj varme.
Panden skal være kogt næsten tør.
3. Tilsæt kalvefond. Bring saucen i kog under stadig
omrøring.
Skrab bunden af pladen grundigt af; der sidder alle
smagsstofferne.
Lad saucen simre i 10 min, til den er kogt ind til 2½ dl.
Saucen skummes med jævne mellemrum.
Smag den til med salt og peber.
Saucen hældes igennem en finmasket si, inden smørret piskes
i, en tern ad gangen.
Marven røres i saucen umiddelbart inden serveringen.
Marven lunes først ganske kort på en varm pande.
Saucen serveres varm.
Se alle de bedste opskrifter på Sauce
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.