En ganske let og delikat sauce. Her serveret den med grønne
bønner og dampet fisk.
Der skal en god sauce til god mad. Husk saucen Jensen
Forberedelsestid 15 min. Tilberedning 5 min. Portionen giver
ca. 5 dl sauce / til 4-5 personer
Er I kun to, så
halver opskriften.
# Ingredienser
200 g klaret smør
3 æggeblommer
1 knivspids cayennepeber, efter smag
saften af ½ citron
salt
⅓ dl
piskefløde, til flødeskum
* Tilberedning
1. En mellemstor gryde fyldes halvt op med vand. Vandet
opvarmes til kogepunktet.
Vælg en ildfast skål, der passer ned i gryden. Skålen må
ikke røre vandet.
2. Sauce: Smørret smeltes i en anden gryde.
Æggeblommerne kommes i den ildfaste skål sammen med 3 spsk
vand.
Æggeblommerne piskes meget lyse og skummende over vandbadet.
Æggeblandingen skal være meget tyk og cremet i konsistensen.
Tag skålen af vandbadet og tilsæt det klarede smør under
stadig piskning.
Når al smørret er tilsat, smages saucen til med
cayennepeber, citronsaft og salt.
Derefter kan sauces holdes varm over vandbadet.
3. Fløden piskes til meget lindt skum.
Den skal være luftig, men stadig flydende.
Fløden vendes forsigtigt i saucen.
Denne sauce er perfekt til dampet fisk eller asparges.
Saucen serveres altid varm.
Kokketips
Pas på, saucen ikke bliver for varm, det kan få den til at
skille.
Går det galt, kan saucen måske reddes ved at piske en smule
koldt vand i den.
Klaret smør
Klaret smør branker ikke så nemt som almindeligt smør og er
derfor velegnet til stegning.
Til 100 g klaret smør: skær 180 g smør i tern.
De kommes i en lille gryde, som placeres over vandbad.
Smørret smeltes langsomt. Undgå omrøring.
Tag gryden af varmen og lad smørret køle let af
Fjern forsigtigt skummet fra overfladen.
Hæld forsigtigt det klarede smør over i en skål.
Lad bundfaldet blive tilbage i gryden.
Bundfaldet smides ud, mens smørret opbevares i en lufttæt
boks i køleskabet.
Se alle de bedste opskrifter på Sauce
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.