En frisk og dejlig salat til de marinerede sild. Med både
syrlighed og sødme fra kvark, æbler og mangochutney. Et skønt alternativ til
karrysalaten.
8 personer
# Ingredienser
Krydret æblesalat:
3 uskrællede æbler, fx Ingrid Marie (ca. 325 g)
450 g Fromage Blanc - Kvark 0,5%
4 stilke bladselleri i tynde skiver (ca. 100 g)
1 finthakket rødløg (ca. 50 g)
3 spsk finthakket sød mangochutney
1 tsk ostindisk karry
¾ tsk groft salt
--
8-10 marinerede sildefileter (ca. 500 g)
Pynt: rødløg i ringe og purløg
Tilbehør: ristet rugbrød og smør
Drikkevarer: øl eller kølig hvidvin - pinot gris fra Alsace
* Tilberedning
Krydret æblesalat:
Vask og tør æblerne.
Del dem i kvarte og fjern kernehus, stilk og blomst.
Skær de kvarte æbler i tynde skiver på tværs.
Vend straks æbler og Fromage Blanc sammen.
Tilsæt de øvrige ingredienser og stil den krydrede
æblesalat tildækket i køleskabet i mindst 1 time.
Smag til.
Ved serveringen:
Skær sildefileterne i mindre stykker og anret dem på
tallerkener sammen med den krydrede æblesalat.
Pynt med rødløg og purløg og
server ristet rugbrød og smør ved siden af.
Se alle de bedste opskrifter med Sild
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.