Dette er opskriften på den klassiske hvide labskovs. En
rigtig herreret! Skipperlabskovs er skøn på kølige efterårsdage og ekstra
lækker med hjemmebagt rugbrød til. Skipperlabskovs med oksekød er en simreret,
der er så let at lave.
4 portioner. Samlet
tid: 2½ time. Arbejdstid 45 min. Ikke fryseegnet.
# Ingredienser
500-750 g
mellemskært oksekød (tykkam, bov eller slaget fra højrebsbenene)
1 tyk skive røget
spæk
2-3 store løg
25 g smør
5 dl bouillon eller
vand
2 laurbærblade
10 hele peberkorn
1½ kg skrællede,
melede kartofler
salt
TILBEHØR: Koldt
smør, hakket persille, fintklippet purløg, engelsk sauce.
* Tilberedning
Skær kødet i firkanter.
Skær spækket i
ganske små terninger.
Hak løgene.
Svits spækket i en
tykbundet gryde.
Tilsæt kød og løg og
lad begge dele svitse let, uden at brune, indtil løgene er klare.
Tilsæt bouillon.
Skum omhyggeligt og
dæmp varmen.
Læg laurbærblade og
peber i gryden og læg låg på.
Lad kødet småkoge ca
1 time.
Skræl kartoflerne og
skær dem i terninger.
Tilsæt kartoflerne og evt. lidt mere bouillon.
Lad retten videre koge indtil kødet er meget mørt og kartoflerne er kogt så
meget ud, at de jævner retten.
Fjern laurbærblade
og helst alle hele peberkorn.
Smag til med salt og
evt. friskkværnet peber.
Anret
skipperlabskovsen og læg en klat smør i midten.
Mere smør serveres
til, samt hakket persille og fintklippet purløg anrettet i små skåle.
Engelsk sauce sættes
på bordet.
Tips:
Bouillon kan være en
rest suppe, bouillonterning eller vand.
Du kan også sætte en
skål med finhakket skinke på bordet, som tilbehør til skipperlabskovs.
INFO: Labskovs eller skipperlabskovs er en egnsret fra
Nordtyskland. Det er en betegnelse for kogt eller stegt kød, skåret i
terninger, brunet med løg, overhældt med suppe og kogt med ituskårne kartofler
og krydderier.
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes i køkkenet.
Se alle opskrifter med kartofler HER