Når man damper en fisk i pergamentpapir eller alufolie,
bevarer man al saft og smag, og smagen af hvidvinen, basilikumbladene og en
svag smag af anis fra fennikelknoldene vil være trængt ind i fiskekødet.
Forberedelsestid 40 min Koge/bagetid 35 min. Til 4 personer
# Ingredienser
2 x 400 g snapper- eller mulle, fileteret (se om filetering)
2 store fennikelknolde
salt og sort peber
60 g usaltet smør
16 friske basilikumblade
¾ dl hvidvin
4 tsk Pastis eller Ricard (kan udelades)
* Tilberedning
1. Vask fiskene, tør dem med køkkenrulle og læg dem i
køleskab.
Med en lille, skarp kniv skæres stilkene øverst på
fennikelknoldene af.
Kassér stilkene, men gem bladene.
Med en stor, skarp kniv halveres knoldene fra top til bund;
roden skæres væk og kasseres.
Skær de halve knolde i ½ cm tykke skiver.
2. Varm smørret i en gryde, tilsæt fennikel, læg låg på damp
den i 25 min, eller
til den føles blød med spidsen af en kniv.
Tages fra varmen og krydres med salt og sort peber.
Ovnen forvarmes til 220 °C.
3. Et ark bagepapir eller et tilsvarende stykke alufolie
foldes på midten.
Klip derefter en stor dråbeform, 5 cm større end
fiskefileterne, ud af papiret.
Det foldes ud, og nu har man et hjerte.
Klip yderligere tre sådanne ud.
De pensles med smeltet smør.
Fordel fennikel på den ene side af hvert hjerte, så den har
form som fisken.
Læg en fiskefilet over og drys den let med salt og sort
peber.
Læg fire basilikumblade på hver filet, dryp 1 spsk hvidvin
og 1 tsk Pastis over hver.
Afslut med fennikelbladene.
4. Fold den anden halvdel af papiret eller alufolien over og
luk kanterne godt sammen.
Læg dem i en bradepande eller et lavt, ovnfast fad og bag
dem 5-8 min.
5. Server dem på tallerkener og lad gæsterne selv pakke dem
op og fornemme duften.
Kokketips:
Andre fisk kan dampes på samme måde, fx aborre, makrel eller
torsk.
Kogetiden vil afhænge af fiskens tykkelse og form.
Se alle de bedste opskrifter på Fisk eller Skaldyr
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.