Flanksteak marineret i den lækreste marinade af soja,
ingefær, hvidløg og honning giver virkelig velsmagende og mørt kød. Prøv også de
stegte ris med forårsløg.
4 personer. Arbejdstid:
30 min. Marinering: 4-24 timer. Stegetid: 20 min.
# Ingredienser
1 okse-flanksteak
(ca. 400 g)
Marinade:
1 tsk ingefær
1 fed hvidløg
2 spsk soja
2 spsk sesamolie
2 tsk honning eller
sirup
Stegte ris:
1 løg
1 fed hvidløg
1 tsk ingefær
1 grøn chili
1 spsk olie
100 g grønne bønner
2 gulerødder
100 g hvidkål
350 g kogte
basmatiris (125 g rå)
2 spsk soja
2 forårsløg
salt og peber
* Tilberedning
1. Rør revet
ingefær, knust hvidløg, soja, sesamolie og honning eller sirup sammen.
Vend kødet i marinaden og lad det trække ved stuetemperatur ½ time - eller i
køleskabet 4-24 timer - jo længere, jo bedre.
2. Tag kødet op af
marinaden og dup det tørt med køkkenrulle.
Steg det på en varm
slip let-pande eller grillpande 8-10 min på hver side.
Pak det ind og hold
det varmt.
3. Steg løg,
finthakket hvidløg, finthakket ingefær og fintsnittet chili (uden frø og
mellemvægge) i en wok eller stegegryde med olie et par min
4. Tilsæt de
snittede eller hakkede grønsager og steg ved høj varme 3-5 min.
5. Tilsæt kogte ris
og steg under omrøring 3-5 min.
Smag til med soja,
salt og peber og drys med forårsløg.
Skær kødet i tynde
skiver på skrå.
Tips: Husk at bruge
løse ris til denne ret. Jasminris og sushiris duer ikke til denne her, da de
klistrer. Kog risen og mariner kødet dagen før.
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes i køkkenet.