Frokost Tilbehør. Stegetid: 3-4 min. Let at lave. Lav pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Spejlæg
4 friske æg
25 g smør
*
Sådan laves Spejlæg
1. Smelt smørret gyldent på panden.
Slå æggene ud herpå.
Se til, at blommen forbliver hel.
2. Dæmp varmen og steg æggene ved svag varme 3-4 min, til
hviderne netop er stivnet.
3. Skær forsigtigt æggene fra hinanden og tag dem af panden
straks.
Server på varme tallerkener.
Spis rugbrød til.
Server fintklippet purløg, persille eller karse til.
Tips: Tynde skiver sprødstegt bacon klæ'r retten.
Spejlæg er også en klassisk ledsager til Biksemad.
Det er vigtigt med friske æg.
Hos friske æg er næsten al hviden samlet tykt om en hvælvet
blomme.
Flad blomme og udflydende hvide sladrer om et gammelt æg.
De lærde er uenige om, hvorvidt et spejlæg skal have brun,
sprød bund eller om bunden slet ingen farve skal have. Det er en smagssag.
Ønskes bunden sprød, skal der bruges lidt mindre fedtstof og
kraftigere varme.
Ønskes den hvid, må der bruges lidt mere fedtstof, evt med
en dråbe vand i, og svagere varme.
Man kan købe spejlæg-ringe til at lægge på stegepanden for
at holde en flydende hvide sammen.
Man kan også få pander med fordybning til fint runde spejlæg
eller klatkager.
Se alle de bedste opskrifter med Spejlæg
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------