Sprængt kalkun med
gule ærter er dejlig gæstemad, som kan laves helt færdig i god tid i forvejen.
Retten er velegnet, hvis der skal inviteres mange mennesker til middag, eller
hvis der skal bydes på »åbent hus«
Retten er ikke
tidkrævende, da den passer sig selv det meste af tiden.
Til 10-12 personer.
Saltning: 1½ døgn. Tilberedningstid: ca 40 min. Kogetid, i alt: ca 2 timer.
Eventuelle rester af
kød og suppe er velegnede at fryse hver for sig.
# Ingredienser
1 kalkun på ca 30 kg
Saltlage:
6 liter vand
5 dl groft salt
100 g farin eller
sukker
3 laurbærblade
4 kviste timian
2 fed hvidløg
Suppe:
1 stykke svinekam på
1-1½ kg
1 kg flæskeben
1 bdt. timiankviste
½ kg gulerødder
1 selleri
1 pastinak
1 persillerod
4 porrer
½ kg kartofler
1 stort løg
½ kg gule ærter
salt og peber.
* Tilberedning
1. Kog en saltlage
med ingredienserne hertil. Lad den svale.
Kom den rensede
kalkun i en stor skål og hæld den kolde saltlage over.
Lad kalkunen ligge heri i 1½ døgn.
2. Tag kalkunen op
af saltlagen og kom den i en stor gryde med svinekam og flæskeben.
Hæld så meget vand
på, at det lige dækker.
3. Bring vandet i
kog og skum.
Lad det koge med et
par timiankviste og hele peberkorn i 1½ time.
4. Gør imens
grønsagerne i stand og skær dem i små stykker.
Kom grønsagerne i
gryden og lad det koge endnu en halv time.
5. Kom ærterne i en
gryde - det er ikke nødvendigt at udbløde dem først.
Hæld så meget vand
på, at de lige er dækkede heraf.
Kom timiankviste ved
og lad ærterne koge møre.
Kogetiden afhænger
helt af hvilken type ærter der bruges, se derfor på emballagen.
6. Fjern
timiankvistene og pisk ærterne godt ud med et piskeris, eller passér dem gennem
en
sigte.
7. Hæld suppen i
ærterne til det har en passende konsistens og tilsæt alle de kogte grønsager.
Varm det godt igennem og smag til med salt og peber.
8. Anret det kogte
kød på varme fade og server de gule ærter til sammen med groft brød, sennep og
syltede rødbeder.
Tips:
Hvis du vil drøje
yderligere på kødet, kan der tilsættes ½ kg medisterpølse. Lad den koge med du sidste
10 min af kogetiden.
Svinekammen kan evt. saltes sammen med kalkunen.
Variation
Gule ærter kan koges
på sprængt gås, kogetiden er 2-2½ time. Bruges sprængt and, er kogetiden ca 1½
time.
Kalkun til hverdag
og fest
Der er mange
muligheder med kalkun, som du får eksempler på HER på Kogebog.dk. I
mange af opskrifterne er der anvendt rester af kalkunkød.