Ovnstegt kylling er en klassisk ret, der bringer minder frem
om sommer, sol og søndag. Med skilt sauce og grønkålssalat har du en klassisk
mormorret.
Opskrift til 4 personer
# Ingredienser til stegt kylling:
1 renset kylling (ca. 1.200 g)
1 tsk olie
½ tsk groft salt
1 dl kruspersillekviste
½ dl små timiankviste
1 citron i kvarte
½ tsk groft salt
1 dl madlavningsfløde 8 %
2 dl vand
1 spsk hønsebouillonpulver
1 kg kartofler i grove tern
Grønkålssalat:
200 g finthakket grønkål (brug gerne foodprocessor)
3 gulerødder i meget tynde stave (ca. 200 g)
2 pærer i tynde skiver (ca. 250 g)
1-1½ spsk olie
1 spsk sennep
3 spsk balsamicoeddike eller citronsaft
1 dl æblejuice
¼ tsk groft salt
Sådan laver du Stegt kylling med skilt sovs og grønkålssalat:
Stegt kylling
Kom kartoflerne i en bradepande (ca 24x28 cm) og vend dem
med 1 tsk olie og ½ tsk groft salt. Fyld den rengjorte kylling med persille,
timian og citron.
Gnid den godt med ½ tsk. groft salt og læg den, med brystet
opad, på kartoflerne.
Steg kylling og kartofler øverst i ovnen i ca. 45 minutter
ved 200 °C varmluft.
Tilsæt madlavningsfløde, vand og bouillon og steg retten
færdig i ca. 15 minutter til kartofler og kylling er færdig.
Partér kyllingen og læg kyllingestykkerne tilbage i
bradepanden.
Grønkålssalat:
Rør en dressing af 1-1½ spsk. olie, sennep, balsamicoeddike,
æblejuice og ¼ tsk. groft salt.
Bland grønkålen med gulerødder og pærer og vend salaten med
dressingen.
Server den stegte kylling med kartoflerne i skilt sauce
sammen med grønkålssalaten.
Tips: Ribsgelé, asier eller agurkesalat passer godt til
retten.
Er der kylling til overs, kan du bruge det til madpakken
dagen efter.
Krydret rabarberkompot:
#
600 g rabarber
200 g sukker
1 spsk hele korianderfrø
1 spsk fennikelfrø
*
Tænd ovnen på 180 °C.
Rens rabarberne, og skær dem i 3 cm lange stykker.
Læg dem tæt i et ovnfast fad, og drys dem med sukker og
krydderier.
Hæld ½ dl vand i bunden af fadet, og dæk fadet med alufolie.
Bag rabarberne i ovnen i 25 minutter.
Afkøl og nyd.
Se alle de bedste opskrifter med stegt kylling HER