Tilbehør. Arbejdstid: 45 min. Skal trække: 8 døgn. Kogetid i alt: 1-1¼ time. Let at lave. Mellem pris.
# Ingredienser
til Valnødder, syltede, grønne
1 kg grønne (umodne) valnødder
Lage:
1½ dl lagereddike
1½ dl vand
700 g sukker (godt 8 dl)
½ stang vanilje
konserveringsmiddel
Sylteglas
*
Sådan laves Valnødder, syltede, grønne
1. Pluk valnødderne i juli måned, inden de danner den hårde
skal.
Skyl dem i koldt vand og prik dem på kryds og tværs med en
nål.
2. Læg valnødderne i en krukke eller skål og overhæld dem
med koldt vand, så de er helt dækket.
Lad dem stå i 8 døgn. Skift vandet hver dag.
3. Hæld vandet fra valnødderne og kom dem i en gryde.
Hæld nyt vand ved og bring det i kog.
Lad valnødderne koge svagt under låg ca 45 min, til de er
bløde.
Hæld vandet fra.
4. Kog eddike, vand og sukker sammen.
Flæk vaniljestangen og tilsæt den.
Kom valnødderne i den kogende lage og lad dem koge
yderligere ca 20 min.
5. Tag valnødderne op med en hulske og læg dem i rene glas.
Kog lagen op.
Tag gryden fra varmen og skum lagen.
Tilsæt konserveringsmiddel efter anvisningen på emballagen.
Hæld lagen over valnødderne.
Sørg for, at valnødderne er dækket af lage, evt holdes under
ved hjælp af en lille tallerken.
Tips: Syltede valnødder er godt tilbehør til
kødretter, især vildt.
Vaniljen kan erstattes af 6-8 hele nelliker og 5 cm hel
kanel.
Se alle de bedste opskrifter med Valnød
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------