Vildtkrebinetter er en god, gammel, dansk vildtret. Her
serveret med spændende kogte grønsager som tilbehør til krebinetterne, det er nemlig
vildt lækkert
Til 4 personer. Tilberedningstid:
½ time. Fryseegnet
# Ingredienser
500 g hakket
vildtkød
2 hakkede skalotteløg
2 spsk hakket persille
2 + 2 spsk rasp
3 spsk hvedemel
salt og peber
75 g smør
2 dl fløde
1-2 dl bouillon
* Tilberedning
1. Bland det hakkede
vildtkød med skalotteløg, persille og 2 spsk rasp.
Form denne blanding til krebinetter.
Vend dem i 2 spsk
rasp og krydret mel.
2. Lad smørret blive
gyldent på en pande.
Brun først
krebinetterne på begge sider.
Dæmp varmen og steg
dem så 5-6 min. på hver side.
Drys med salt og peber.
Tag dem af panden og
hold dem varme.
3. Hæld fløde og
bouillon på panden.
Lad det koge sammen
og smag saucen til.
Kogte grønsager
serveres til.
Tips:
Prøv at krydre
vildtkrebinetter med allehånde eller quatre epices.