Forret Frokost. Arbejdstid: 40 min. Bagetid: ca 90 min. Afkøles: mindst 6 timer, gerne til næste dag. Middelsvær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. 4 personer. 6-8 personer
# Ingredienser
til Vildtpaté
500 g småkød af dyre vildt (bov, bryst eller hals)
250 g kogeflæsk uden svær
150 g kogt røget skinke
2 æg
1 dl fløde
3 spsk cognac
salt og peber
½ spsk friskhakket merian eller 1 tsk tørret
12 pimentofyldte grønne oliven
200 g fersk spæk i tynde skiver
2-3 laurbærblade
Form: ca 1½ l
*
Sådan laves Vildtpaté
1. Sæt ovnen på 175 °C.
2. Hak vildtsmåkød og kogeflæsk en gang gennem kødmaskinen.
Skær skinken i 1 cm store terninger.
Rør kødet til en fars med æg, fløde, cognac og krydderier.
Vend skinketerninger og hele eller grofthakkede oliven i.
3. Beklæd en form med tynde spækskiver, men gem nogle til
»låg«.
Kom farsen i og tryk den godt sammen.
Dæk overfladen med spækskiver og læg laurbærblade øverst.
4. Bag patéen på nederste rille ca 1½ time.
En kødnål skal komme tør op og udpiblende kødsaft skal være
klar.
5. Lad patéen afkøle i formen under let pres mindst 6 timer
og gerne til næste dag.
6. Løsn patéen fra formens kanter med en kniv og vend den evt
ud på et bræt, før den skæres i ikke for tynde skiver.
Tips: Hakket dyrekød kan købes i de fleste fiske- og
vildtforretninger i sæsonen.
Letsaltet tunge kan erstatte skinken, og portvin eller
madeira kan erstatte cognacen, men så skal mængden fordobles.
Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Vildt
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------