Ganache er en blød chokoladecreme som blandt andet bruges i
kager eller til marcipan. Læs her, hvordan du laver en lækker chokoladecreme
som vil stå godt til dine desserter.
Tilberedningstiden for ganachen er ca 3¼ timer. Heraf er
arbejdstiden ca 15 minutter.
# Ingredienser til ganache:
200 g chokolade – mørk, lys eller hvid
½ l piskefløde
evt. 3 dl cognac
*
Sådan laver du ganache
Start med at hakke chokoladen og smelt den i fløden.
Lad massen koge i 2 min.
Sæt massen koldt i minimum 3 timer.
Efter 3 timer piskes cremen med en mikser, til den er
luftig.
Tilsæt så cognac, hvis det ønskes og lad den køle af.
Og så er din chokoladecreme klar til brug.
Tips til ganache
Ganache er en blød chokoladecreme som blandt andet bruges i
desserter. Du kan lave ganachen med både lys, mørk eller hvid chokolade (eller
endda en blanding). Lad valget af chokolade afhænge af smag og hvad du skal
bruge ganachen til. Hvis du skal lave marcipandesserter, vil vi anbefale mørk
chokolade, men lys chokolade kan bestemt også gå an. Og husk, at du ikke
behøver at tilsætte cognac, det giver blot cremen lidt ekstra smag, men kan
altså udelades eller erstattes med anden alkohol.
Prøv fx vores ganache i en marcipanroulade med ganache.
Du finder
opskriften på marcipanroulade her.
Samme sted kan du også finde opskriften på hjemmelavede
påskeæg, som også laves med ganache og marcipan.
Chokoladecremen kan også bruges på muffins, som fyld i
chokoladeskaller eller på toppen af en kage som en slags glasur.
Husk at gå i gang i god tid, hvis du skal lave sådanne
chokoladecremer, da cremen jo skal køle i længere tid. Vær dog varsom med at
køle cremen i for lang tid, da du godt kan risikere at cremen bliver for tyk og
dermed svær at sprede over fx en kage. Dette problem afhjælpes dog som regel
nemt ved at piske cremen efter afkøling.
Velbekomme, og god fornøjelse med din chokoladecreme og
desserter.