Et let og luftigt, krydret brød - og nemt at lave i en mixer
modsat en klassisk brioche. Server det til ost, salat eller suppe.
Giver 1 mellemstort brød
# Ingredienser
15 g frisk gær•
1 dl lunken skummetmælk
2 mellemstore æg
1 tsk havsalt
¼ tsk cayennepeber
300 g durummel
50 g blødgjort usaltet smør
100 g reven gruyereost plus 25 g ekstra til drysning
ekstra mel til drysning
1 æg pisket sammen med et stort nip salt
en smurt 500 g brødform
• Bruges tørgær, blandes 7 g med melet og arbejdes ind i
væsken i skålen.
* Tilberedning
Smuldr gæren ned i skålen til en fritstående mixer.
Hæld mælken i og bland med piskeaggregatet. Pisk æggene i,
derefter salt og cayennepeber.
Brug dejkrogen ved lav hastighed og arbejd gradvis melet i
til en blød, men ikke klistret dej.
Ælt den i maskinen ved lav hastighed 5 min, til den er glat
og elastisk.
Tilsæt det blødgjorte smør og ælt i yderligere 3-4 min, til
det er helt indarbejdet.
Lad dejen hæve tildækket ved normal rumtemperatur til
dobbelt størrelse, ca. 1½ time.
Ælt den revne ost ind i dejen i ca. 1 min ved lav hastighed.
Vend så dejen ud på en melet flade og form den til et brød,
der passer til formen.
Læg det i formen, dæk med et fugtigt viskestykke og lad det
hæve ved normal rumtemperatur
til dobbelt størrelse i ca. 1 time (dejen skal lige akkurat nå
kanten af formen).
Pensl forsigtigt det hævede brød med æg.
Pas på ikke at lime det fast til formens sider med
æggemasse.
Drys med den ekstra ost og bag i en forvarmet ovn ved 200 °C
ca. 35 min,
til brødet er gyldenbrunt og lyder hult, når det vendes ud
og bankes i bunden.
Afkøl på bagerist.
Se alle de bedste opskrifter med Brød eller Boller
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.