Biskuit, (fransk 'bagt to gange', engelsk biscuit,
amerikansk cracker, latin biscoctum). Oprindelig en tør tvebak. Fra 1600-tallet
blev biskuit finere bagværk i form af småkager lavet af hvedemel, æg og sukker
ofte med mandler, glasur, creme og lign.
Biskuit er også en ældre betegnelse for porcelæn; biskuit
ware.
Bagværk Småkager. Arbejdstid: 40 minutter. Bagetid: 15
minutter. Svær at lave. Mellem pris. Mængde: ca. 50 stk.
# Ingredienser til Biskuit-stænger:
250 g sukker (ca. 3 dl)
8 æg
190 g hvedemel (ca. 3,25 dl)
1 tsk vaniljesukker
flormelis
smør eller bagepapir
Sprøjtepose med tylle
* Sådan laves Biskuit-stænger:
1. Pisk 8 æggeblommer og sukker sammen i en stor skål.
Pisk, til massen er lys og luftig og glider fra piskeriset i
tykke, tunge bånd.
Rør hvedemelet i.
Sæt ovnen på 180 °C.
2. Pisk de 8 hvider stive. Kom vaniljesukkeret i dejen og
vend forsigtigt de stift piskede hvider heri.
3. Smør 2 bageplader og drys dem godt med mel, eller brug
bagepapir.
Fyld dejen i en sprøjtepose med en tylle på 2-3 cm i
diameter.
Sprøjt 10 cm lange kager med 5 cm mellemrum.
Sigt lidt flormelis over og pust eller børst det
overskydende af pladen.
4. Sæt straks kagerne i den varme ovn - dejen tåler ikke at
vente.
Bag i 15 minutter, til de er gyldne.
5. Tag straks kagerne af pladen eller bagepapiret.
Læg dem i en dåse med tætsluttende låg, før de er helt
kolde, så de holder sig bløde.
Tips: Biskuit-stænger minder om lagkagesnitter. De
skal altså give efter, og er ikke ment tørre og sprøde.
Kagerne kan ledsage en lang række desserter. Fx is af enhver
slags, forskellige frugtsalater, budding, fløderand og charlotter.
Kagedejen kan også tilsættes reven citronskal fra en halv
usprøjtet citron.
Se flere opskrifter
med Småkager
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper
dig med at lykkes i køkkenet.
-----------
ooo OÔO ooo -----------