Forret. Arbejdstid: 30 min. Afkøling, vandbakkelsesdej: 1 time. Bagetid: ca. 1½ time. Afkøling,
postej: 3-4 timer, gerne til næste dag. Middelsvær at lave. Mellem pris. Kan
tilberedes i mikroovn. (10 personer).
# Ingredienser
til Geddepostej med laksefyld:
700 g geddefilet
Vandbakkelsesdej:
50 g smør
60 g hvedemel (ca. 1
dl)
1 dl mælk
2 æggeblommer
Endvidere:
3 æggehvider
4 dl piskefløde
1 spsk friskhakket estragon
2 spsk hakket
persille
2 spsk hakket dild
3 spsk citronsaft
2 tsk fint salt
hvid peber
smør til formen
Fyld: 200 g fersk
laks
Form: ca. 1,5 l
*
Sådan laves Geddepostej
med laksefyld:
Vandbakkelsesdej:
1. Smelt smørret i
en tykbundet gryde, tilsæt hvedemel og spæd med mælken under konstant omrøring.
Tag gryden af
varmen, når dejen samler sig i en klump om piskeriset, og rør æggeblommerne i.
Vandbakkelsesdejen
skal være tyk og have form som en kugle.
Stil den tildækket til
afkøling.
2. Gå den fileterede
fisk efter for småben. Hak kødet to gange gennem kødmaskine eller blend det.
Befri laksen for
skind og eventuelle ben og skær den i tynde skiver.
3. Kom den helt
afkølede vandbakkelsesdej ned til geddekødet og rør det til en ensartet masse.
Pisk æggehviderne
let sammen og rør dem i farsen.
4. Tilsæt den kolde
fløde lidt efter lidt og rør farsen ensartet og smidig.
5. Tilsæt de
friskhakkede krydderurter, citronsaft og salt og peber.
6. Kom halvdelen af
farsen i en smørsmurt form, fordel lakseskiverne herpå og fordel resten af
farsen øverst.
7. Dæk med smørsmurt
folie og sæt postejen i forvarmet vandbad i ovnen ved 175 °C.
Bag den ca. 1½ time.
Prøv med en kødnål,
om farsen er færdigbagt. Der må intet hænge ved.
8. Lad postejen
blive helt kold, evt. i køleskab.
Skær den fri langs
kanten af formen og vend den ud på et aflangt fad.
Eller portionsanret
den i skiver.
Har den svært ved at
slippe formen, kan denne holdes kort i varmt vand, eller man kan lægge et hedt
opvredet stykke over formens bund.
Fintsnittede salater
krydret med estragon passer fint til geddepostejen.
Tips: Som fyld i postejen kan laksen erstattes af
anden fisk, fx pighvar, ørred eller søtunge, skåret tyndt ud.
Sauce:
Rør 1,75 dl cremefraiche
op med 1 dl ymer og smag til med 1 spsk dijonsennep, 2 spsk konc. tomatpuré,
salt, peber og hakket kryddergrønt. Se også Dip.
Se flere
opskrifter med Gedde
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------