Kokosmarengs smager lidt af barndom. Vi har givet de
traditionelle marengs et løft med flødeskum og syrlig lemoncurd, som gør dem endnu
mere fristende.
Til 18 stk marengs.
# Ingredienser
4 æggehvider
3 dl sukker
1 tsk hvidvinseddike
2 dl kokosmel
2 dl piskefløde
4 spsk lemoncurd (se opskrift)
4 spsk blåbær evt. fra frost
*
Sådan gør du
Sæt varmluftsovnen på 100 °C, så kan du bage begge plader
samtidig.
Kom æggehvider og sukker i en skål, og pisk massen
sammen.
Kom eddiken heri, og pisk til helt stift skum.
Vend kokos heri.
Tag nu marengsmasse op med en ske, og fordel den i runde
klatter på bageplader med bagepapir.
Bag marengsen i ca. 40 minutter, indtil de er lette og
tørre, men stadig med en blød midte.
Køl af og server, eller opbevar i kagedåse.
Pisk fløden til skum. Hvis du ønsker at fordele lemoncurden
i tynde stråler over desserten, kan du gøre følgende:
Kom lemoncurd i en lille plasticpose og pres curden ned i
den ene ende.
Luk posen som en lille sprøjtepose og klip et lille hul.
Nu kan cremen fordeles.
Anret et par marengs med flødeskum, blåbær og lemoncurd og
server.
Se flere dejlige opskrifter med blåbær HER
Kogebog.dk har de nemmeste madopskrifter, Madplan og Tøm
køleskabet og din egen "Min kogebog" til dine egne opskrifter