Frugt er som regel
godt sammen med svinekød. Her giver friske madæbler god smag til rouladerne. Retter
med æbler hitter altid! Kan bestemt anbefales
Tid: 40 min. Retten
er fryseegnet. Holdbarhed 5 mdr. 4 pers.
# Ingredienser
600 g benfri svinebov i tynde skiver
½ tsk salt
¼ tsk peber
100 g røget skinke
1-2 madæbler
1 tsk timian
2 spsk smør eller
margarine
3 dl bouillon (vand
+ terning)
SAUCE:
3 dl stegesky
2 spsk hvedemel
vand
½ dl fløde
soya, salt og peber
* Fremgangsmåde
1. Læg kødskiverne
ud på et skærebræt.
Tryk dem let ud med hånden.
Drys med salt og peber.
2. Skær skinken i
tern. Skræl æblerne og skær dem i tynde både.
3. Smuldr eller stød
timianen.
Drys den over
æblerne, eller læg æbleskiver og timian i en plastpose og ryst den.
4. Fordel skinken
over kødskiverne.
Læg 1-2 æbleskiver
ovenpå.
Rul sammen og fæstn
med tandstikkere.
5. Smelt fedtstoffet
på en stegepande.
Når det er
stegeklart, lægger du rouladerne på nogle stykker ad gangen og bruner dem.
6. Læg rouladerne
over i en gryde.
Kog stegepanden af
med bouillonen.
Hæld det ved
rouladerne og lad dem efterstege 20 min.
7. Tag rouladerne
op. Fjern tandstikkerne og hold kødet varmt.
8. Rør melet ud med
vand og pisk det i skyen.
Rund af med fløden.
Smag evt. til med
soya, salt og peber.
9. Server med kogte
kartofler og en rødkålssalat med æble.
Tips: Roulader af denne type er gode at fryse ned.
Så det er en god ide
at lave en dobbelt portion, når kødet er på tilbud!
Se alle de bedste opskrifter med Svinekød
Se alle de bedste opskrifter med Tilbehør
Se alle de bedste opskrifter med Brød
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------